Her er en liste over spændende emner, vi godt kunne tænke os at lave videoer og podcasts om – når vi finder tid, penge eller begge dele på én gang. Nogle af emnerne regner vi med at dække på frivillig basis. Vi er også åbne for øremærkede donationer, hvis du gerne vil betale for at få produceret en video/podcast om et af emnerne.
Emnerne er her fordelt i vejledende kategorier: Klimakrisen, forskning, handling, omstilling, energi, CO2-lagring, økonomi, politik, internationalt og ”andet”.
Nogle emner egner sig bedst til introduktionsvideoer, andre til uddybende podcasts. Da niveau og finansiering varierer, vil en video- eller podcast-miniserie ikke nødvendigvis bestå af alle emner indenfor den samme kategori. Hvis det passer ind i sammenhængen, kan en miniserie også sagtens inddrage emner fra forskellige kategorier.
Hver video/podcastepisode/miniserie er bygget op omkring et af temaerne ”positive fremtidsvisioner”, ”udforskning af dilemmaer”, ”opfordring til handling”, ”kildekritik i forhold til medier” eller slet og ret ”fortællinger”.
KLIMAKRISEN
• Hvad sker der, hvis vi brænder alle fossile brændstoffer af?
• Hvordan kan vi forudsige klimaændringer, hvis vi ikke kan forudsige vejret?
• Hvad er ”tipping points”?
• Er vi for mange mennesker eller ej?
Pointer: Den stigende levestandard for flere milliarder mennesker fører til et endnu større pres på klimaet og naturen i øvrigt, og samtidig vil klimaforandringerne føre til mangel på vand og fødevarer. Ifølge FN’s prognoser har væksten i befolkningstallet dog allerede toppet og vi ender sandsynligvis med at være omkring 10 milliarder mennesker på verdensplan. Betyder det, at problemet med overbefolkning er ved at løse sig selv, eller er emnet stadig vigtigt i en klimasammenhæng?
• Hvor meget påvirker jeg egentlig klimaet?
Pointer: En almindelig dansker har en direkte udledning af CO2 men også en indirekte, der skyldes produktion og transport i andre dele af verden.
• Hvordan hænger klimakrisen sammen med de andre bæredygtighedskriser – og kan vi handle på alle problemerne på én gang?
Pointer: Klimakrisen er nært forbundet til andre kriser (befolkningstallet, fødevaremangel, mangel på ferskvand, forsuring af havene, biodiversitetstab, hungersnød etc., se evt. WWI’s Malthus-rapport fra ca. 2010), og de forstærker gensidigt hinanden. Derfor kan det være gavnligt at anskueliggøre denne forbindelse, og hjælpe folk til at se det hele i et lidt større, systemisk perspektiv. Desuden kan man gennem denne vinkel anskueliggøre, at en bredere omstilling af vore samfund vil have gavnlige effekter med langt mere vidtrækkende effekter end et snævert fokus på energi og landbrug.
FORSKNING (disse emner indgår også i vores projekt ”Klimaforskning og klimamyter”)
• Hvordan arbejder FN’s Klimapanel?
Pointer: Vi kigger nærmere på den historiske baggrund for FN’s klimapanel og dets arbejde med at indsamle og formidle information i jævnlige hovedrapporter. Panelet har tre formål: 1) At vurdere omfanget af menneskeskabte klimaændinger (via indsamling af forskningsresultater), 2) at vurdere konsekvenserne af disse (via computermodeller) og 3) at komme med anbefalinger til politisk handling.
• Hvordan foregår klimaforskning i praksis?
Pointer: Vi beskriver forskellige aspekter af den empiriske klimaforskning – undersøgelser af iskerner, målinger af CO2-indhold i atmosfæren, brugen af satellitter etc., og hvordan resultaterne underbygger teorien om sammenhæng mellem drivhusgasser og klimaændringer.
• Hvordan virker klimapanelets computermodeller?
Pointer: IPCC kombinerer de empiriske forskningsresultater med computermodeller, som løbende bliver forbedret, men hvis forudsigelser om fremtiden i sagens natur ikke kan be- eller afkræftes i tide – kun sandsynliggøres. Vi fortæller om modellernes forudsigelser om ekstremvejr, klimaændringernes betydning for fødevareproduktion m.v., og hvordan modellerne udvikles og forbedres.
• Hvordan kommer klimapanelet frem til sine anbefalinger?
Pointer: Hvordan navigerer panelet i den internationale politiske debat? Hvad ligger til grund for dets anbefalinger? Og hvad gør deltagerne i panelet, hvis der er flere forskellige meninger om, hvad politikerne bør gøre? Vi inddrager bl.a. forholdet til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
• Hvilken betydning har konsensus blandt klimaforskerne?
Pointer: Hvad betyder det, når medierne fortæller om, at ”så og så mange procent af forskerne anerkender menneskeskabte klimaændringer”? Vi kommer ind på Naomi Oreskes artikler fra 2004 og 2007 og den følgende debat samt en undersøgelse af, hvilket grundlag mindretallets holdning bygger på.
• Hvordan finder ny viden om klimaet vej til klimapanelets rapporter?
Pointer: Viden er ikke noget, vi finder frem til én gang for alle, men er altid foreløbig og kan erstattes af ny viden, hvis grundlaget er tilstrækkelig stærkt. Derfor er (velfungerende) videnskab et selvkorrigerende system, som kan forbedres over tid. Vi redegør for kvaliteten af forskellige typer af kritik. Der behøver ikke nødvendigvis at ligge konspirationsteorier bag kritik af IPCC, men en stor del af kritikken udspringer af disse.
• Hvilken rolle spiller solforskning i den videnskabelige vs. offentlige debat?
Pointer: I dele af den offentlige debat bliver solpletter og kosmisk stråling fra tid til anden fremstillet som en alternativ forklaring på klimaændringerne. Selve forskningen udføres generelt med samme videnskabelige standarder som al anden klimaforskning, men er stødt ind i problemer, da hypotesens evne til at forudsige temperaturer er svag og en af dens empiriske forudsætninger (skykim som følge af kosmisk stråling) er uafklaret.
• Hvad er årsagen til klimamodstand og konspirationsteorier om forskningen?
Pointer: Vi redegør kort for viften af holdninger, der afviser eksistensen af menneskeskabte klimaændringer. Heriblandt påstande om…
– at klimapanelet snyder med forskningsresultaterne. Climategate er et angiveligt eksempel, som dog ikke holder vand, når man undersøger det nærmere.
– at den empiriske del af forskningen virker som den skal, men forvrides i IPCC’s klimamodeller, som skaber et falsk billede af situationen.
– at hovedparten af forskerne selv snyder med forskningsresultaterne eller på anden måde holder den ”rigtige” forskning nede.
– eller at de ”rigtige” resultater ikke når ud til offentligheden, da de blokeres af redaktørerne på de videnskabelige tidsskrifter.
I gennemgangen kommer vi også ind på de problemer med cirkelargumenter, der kendetegner de konspirationsteoretiske tilgange.
• Hvilke økonomiske interesser er der i klimaforskning hhv. klimamodstand?
Pointer: Historisk har der været betydelige økonomiske interesser i klimamodstanden. Det er kommet til udtryk i amerikanske tænketanke, der forsøger at modarbejde klimaforskning og klimapolitik gennem lobbyarbejde og ”tvivlskampagner” i den offentlige debat. Dog er der økonomiske interesser i en hvilken som helst samfundsudvikling, der gør det muligt at tjene penge, så man kan ikke uden videre sige, at ”systemet” eller ”kapitalismen” generelt forhindrer løsninger på klimaproblemerne.
HANDLING
• Hvad er grunden til, at vi ikke tidligere har handlet i forhold til klimakrisen?
Pointer: Krimiinspireret miniserie i tre dele, der handler om politik, økonomi og psykologi. I hvert afsnit opsporer vi en vigtig årsag til manglende handling.
• Hvor meget skal der til, for at min egen klimaindsats kan mærkes i samfundet?
Pointer: Undgå flyvning, spis vegetarisk eller vegansk, spar på strømmen, køb genbrugsvarer, stem på de mest klimavenlige partier… Mange individuelle klimaindsatser har isoleret set ikke den store betydning, men kan få mærkbare effekter i større skala. Hvordan overfører vi de individuelle indsatser til større og slagkraftige bevægelser? Fungerer princippet om de 3,5 % i alle tilfælde? (ifølge Erica Chenoweth får en bevægelse typisk gennemslagskraft, når den kommer op på 3,5 % af en given befolkning.)
• Hvilken forskel gør klimagræsrødder?
• Klimaaktivisme – lovlig og ulovlig
Pointer: Handler om lovlige happenings og demonstrationer vs. civil ulydighed og dens betydning for offentlighedens syn på aktivister. I de seneste år har Extinction Rebellion formået at lave større aktioner med civil ulydighed, uden at det fører til slagsmål med politiet. Hvad er hemmeligheden? Er ”skubbe-aktioner” kun et minde fra fortiden? Kan vi også sikre fredelige klimaaktioner i fremtiden? Hvor ligger grænsen mellem voldelige og ikke-voldelige aktioner?
• Hvilken betydning har klimastrejker?
• Bør fagbevægelsen gå ind i klimasagen?
OMSTILLING
• Hvordan modvirker vi, at folk bliver klemt af omstillingen?
Pointer: Folk vil oftest modarbejde den grønne omstilling, hvis de betragter den som trussel imod dem selv. De Gule Veste i Frankrig er et kendt eksempel.
• Hvad er klimavenligt byggeri?
• Hvad er klimavenligt landbrug?
Pointer: Hvordan kan vi sikre et klimavenligt landbrug i fremtiden uden samtidig at skabe et modsætningsforhold mellem landmænd og klimasagen? Hvilke muligheder har de enkelte landmand, hvis en klimabelastende produktion her og nu er en forudsætning for, at deres økonomi hænger sammen? Virker en lokal omlægning af produktionen, hvis den globale efterspørgsel forbliver uændret? Hvordan kommer vi udenom disse problemer?
• Hvad er klimavenlig mad?
• Hvor meget betyder vores kødforbrug for klimaet?
• Er økologisk det samme som klimavenlig?
• Hvordan fremmer vi klimavenlig persontransport?
• Hvor meget betyder flyvning for klimaet?
• Giver det mening at købe CO2-kompensation for flyrejser?
• Hvad er en klimavenlig ferie?
• Er det muligt at lave en klimavenlig musikfestival?
• Hvor meget betyder internettet for klimaet?
• Hvordan imødegår vi grønvask?
Pointer: Når klimaet er højt på den offentlige dagsorden, vil mange virksomheder gerne fortælle om deres egne klimavenlige produkter og andre klimainitiativer, store som små. Men hvor går grænsen mellem, hvad der reelt har en positiv virkning på klimaet og hvad der blot er grønvask? Hvilke virksomheder er baseret på så klimabelastende forretningsmodeller, at de reelt ikke kan kalde sig grønne, uanset hvor mange klimavenlige initiativer de ellers sætter i værk?
• Hvordan håndterer vi de klimaændringer, vi ikke kan nå at undgå?
Pointer: Hvordan vi klimatilpasser os, især i kommunerne.
ENERGI
• Er det muligt at indføre 100 % vedvarende energi?
Pointer: De fleste eksperter vurderer, at det er teknisk muligt, om end det vil være meget dyrt, hvis vi kun kan bruge den eksisterende energi- og lagringsteknologi. Men svaret afhænger af tidsperspektivet, den teknologi vi anvender i fremtiden, hvor stor politisk vilje der er til at betale for investeringer og hvor højt et energiforbrug vi ønsker at have på verdensplan.
• Hvordan skal vi opbevare fremtidens energi?
Pointer: Vil handle om energisystemer, regionale elnet, batterier, Power-to-X og anden energilagring.
• Er biobrændsler CO2-neutral energi?
• Har vi plads nok til både landbrug, natur og biobrændsler?
Pointer: Løsningen af klimakrisen forudsætter, at vi omlægger energiproduktionen til vedvarende energi – og at vi samtidig trækker en stor del af den allerede udledte CO2 ud af atmosfæren. Biobrændsel er en vedvarende og fleksibel energikilde, men kræver store mængder areal, giver ekstra CO2-udledning her og nu og fører i en række tilfælde til ødelæggelse af vild natur. Rewilding giver mulighed for at binde CO2 i naturområder, men konkurrerer hermed med landbruget om den begrænsede mængde areal vi har til rådighed. Samtidig har vi fortsat behov for landbrugsareal til at brødføde en verdensbefolkning, der måske når op på 9-10 milliarder, før den stabiliserer sig. Og et stadig større areal bliver brugt til byer, veje og anden infrastruktur. Hvordan fordeler vi arealet i fremtiden?
• Kan vi løse klimakrisen med atomkraft?
Pointer: I nogle lande er atomkraft blot én energiteknologi blandt mange andre. I andre lande giver atomkraft anledning til en meget polariseret debat. FN’s klimapanel forudser en betydelig udbygning af atomkraft i fremtiden, men at omstillingen først og fremmest vil blive drevet af en endnu mere betydelig udbygning af sol, vind og biomasse. I den offentlige debat er det typisk de mulige sikkerheds- og affaldsproblemer, der skaber modvilje mod atomkraft, men i praksis er den største hæmsko oftere dårlig økonomi og tekniske udfordringer ved de nye generationer af reaktorer. Hvordan skal vi forholde os til debatten om atomkraft i forhold til klima? Hvor går grænsen mellem, hvad der er fakta og hvad der bygger på skræmme- eller salgskampagner?
• Giver det mening at tale om ”overgangsteknologier”, såsom naturgas?
Pointer: Kan nogle typer af fossil infrastruktur forsvares med henvisning til, at de fungerer som overgangsteknologi eller at de i fremtiden vil kunne bruges til transport af power-to-X? Eller fastlåser anlæg som Baltic Pipe blot brugen af fossil energi i endnu flere år? Hvilken forskel gør Baltic Pipe for Polens energisystem? Hvis vi først har indført naturgas (som i Danmark) eller skifergas (som i USA), hvordan kommer vi så videre til vedvarende energi, samtidig med at så stor en del af gassen som muligt bliver i jorden?
CO2-LAGRING
• Hvor mange jordkloder bruger vi?
Pointer: Begrebet ”økologisk fodspor” er klimarelateret, da det ofte brugte ”antal af kloder” primært handler om, hvor meget areal der hypotetisk skal til for at opveje klimaændringerne ved at plante træer. Bør bringes på Earth Overshoot Day.
• Kan vi løse klimakrisen ved at rewilde?
Pointer: Forskellige landskabstyper har et stort potentiale for både CO2-lagring og for at modvirke biodiversitetskrisen. Hvor stort – og er der ingen ulemper?
• Kan vi løse klimakrisen med mineralsk CO2-lagring?
ØKONOMI
• Hvad er dyrest – at løse klimakrisen eller lade være?
Pointer: Forskellige syn på eksternaliteter og diskonteringsrater gør, at økonomiske modeller kan nå frem til vidt forskellige vurderinger af, hvor stort et problem klimaændringerne udgør. Imidlertid bygger de ”optimistiske” modeller på en række kontroversielle antagelser.
• Hvordan fungerer klimaøkonomi?
• Hvornår er økonomisk globalisering til gavn eller skade for klimaet?
Pointer: Hvordan bør vi forholde os til økonomisk globalisering og forskellige typer af handelsaftaler, ”dybe” handelsaftaler og de dertil hørende internationale institutioner, ud fra et klimaperspektiv? GATT, WTO, CETA, TTIP og utallige andre forkortelser har givet anledning til intens debat om konsekvenserne af den øgede frihandel og sammenkobling af økonomier på tværs af kloden. Er udviklingen så skadelig for klimaet, at vi konsekvent bør modarbejde den? Eller bør vi støtte den økonomiske globalisering sideløbende med klimasagen, ud fra den betragtning, at øget velstand i sidste ende vil føre til en større klimaindsats? Eller vil det variere fra aftale til aftale? Hvilke muligheder har vi selv for at påvirke aftalernes indhold?
• Hvornår er økonomisk vækst til gavn eller skade for klimaet?
Pointer: Hvilken rolle spiller økonomisk vækst for løsningen af klimakrisen? Indgår væksten i delløsninger på krisen eller blokerer den for, at varige løsninger overhovedet kan opnås? Bør klima-NGO’er aktivt støtte modvækst? Bør vi fremme en ”fredelig indvoksen” i et samfund, der ikke længere er baseret på eksponentiel økonomisk vækst? Giver ”grøn vækst” mening og i hvilket tidsperspektiv?
• Hvordan bør CO2-afgifter udformes?
Pointer: Hvilke udfordringer knytter sig til CO2-beskatning i forskellige udformninger? Bør CO2-beskatning afløse traditionelle statsindtægter såsom indkomstskat, eller skal indtægter fra CO2-beskatning kun bruges på miljøtiltag, så faldende indtægter i fremtiden ikke risikerer at undergrave velfærdsstaten? Er en løsning som Carbon Fee and Dividend mulig at indføre gradvist eller forudsætter den globale og derfor usandsynlige løsninger? Hvem er med- og modspillere i spørgsmålet om CO2-beskatning?
• Hvornår virker CO2-kvoter?
Pointer: Det europæiske marked for CO2-kvoter har eksisteret i flere årtier og har dannet forbillede for flere andre kvotehandelssystemer. Men samtidig har prisen på CO2-kvoter altid været meget lav. Den politiske vilje til at hæve dem har været stærkt begrænset. Og systemet er blevet kritiseret for at tilgodese de industrier, der historisk har haft den højeste udledning af drivhusgasser. Har CO2-kvoter gjort nogen mærkbar forskel for klimaet indtil nu? Hvilke empiriske undersøgelser findes der af kvotehandelens effekt? Og er det muligt at gøre systemet mere effektivt, når det er baseret på internationalt samarbejde uden de samme magtmidler som en stat?
• Hvornår virker det at boykotte investeringer i fossil energi?
Pointer: Hvordan arbejder den internationale divestment-bevægelse og hvilke resultater har den opnået? Nogle kritikere hævder, at det eneste der betyder noget, er at påvirke efterspørgslen, og at udbuddet så vil følge efter, mens udbuddet ikke kan påvirkes direkte, da det blot er en funktion af efterspørgslen. Med andre ord: Hvis vi lader være med at udvinde mere olie i Nordsøen, vil en tilsvarende mængde olie blot blive udvundet et andet sted. Omvendt bygger denne indvending på teori snarere end praksis. Hvilke empiriske undersøgelser findes der af divestment?
POLITIK
• Hvad er den mærkbare forskel mellem partiernes klimapolitik?
• Hvordan kan jeg påvirke politikerne i klimavenlig retning?
Pointer: Hvilke muligheder for påvirkning er til stede, hvis partierne bliver stadig mere topstyrede og de fleste menige folketingsmedlemmer ikke er med til at udforme klimapolitikken i deres parti? Hvor er muligheden for indflydelse størst – i Folketinget, Europa-Parlamentet eller kommunerne?
• Politisk klimaarbejde – det nye kuld
Pointer: I det seneste årti er der en del nye grønne partier opstået og forsvundet i Danmark. Hvilke nicher mangler at blive udfyldt i dansk klimapolitik – og har nogle af de nye partier mulighed for at slå igennem?
• Hvad betyder klimaet i forskellige ideologier og samfundssyn?
Pointer: Klimabevægelserne består af personer og grupper med vidt forskellige syn på, hvordan samfundet bør indrettes. Er et socialistisk samfund en forudsætning for at løse klimakrisen eller en hæmsko? Kan tekniske løsninger løse klimakrisen indenfor rammerne af det eksisterende samfund? Hvilke udfordringer giver politiske modsætninger i forhold til samarbejde og kommunikation om klimasagen?
• Bør klimasagen holdes adskilt fra andre politiske mål – eller kobles sammen med dem?
Pointer: Er det en god ide at koble klimabevægelser til andre NGO’er, fagforeninger, politiske partier for at skabe en samlet slagkraftig bevægelse, der arbejder for en fælles indsats mod klimakrisen, biodiversitetskrisen, social uretfærdighed m.v. Eller vil en sammenkobling af forskellige mål tværtimod marginalisere klimabevægelserne? Mange mennesker ønsker ikke at blive taget til indtægt for en række ekstra politiske holdninger, selvom de støtter klimasagen i sig selv. Er der geografiske forskelle, som gør, at ”folkefrontsstrategier” virker i Sydamerika, men ikke i Nordeuropa? Hvordan vurderer vi, om og hvor og hvornår den ene eller anden strategi fungerer?
• Hvordan forholder klima- og sikkerhedspolitik sig til hinanden?
Pointer: Enhver form for fysisk krigsførelse er ekstremt klimabelastende. Det er dyrt at opretholde et militær, og pengene tages fra budgetter, der i stedet kunne være anvendt på at forebygge fremtidige konflikter, f.eks. ved at mindske de menneskeskabte klimaændringer. Men samtidig er verden opdelt i forskellige stater med vidt forskellige syn på samfundet og bl.a. klimakrisens betydning. Derfor er det svært at komme udenom staternes egeninteresse og spilteoretiske overvejelser, når man diskuterer militær-, forsvars- og sikkerhedspolitik. I hvilken grad hænger klimapolitiske mål sammen med fredspolitiske, og betyder engagement i klimasagen, at man også bør støtte konkrete fredspolitiske forslag om (ensidig) nedrustning, ikke-indblanding i væbnede konflikter eller neutralitet?
INTERNATIONALT
• Hvordan fungerer klimatopmøder?
• Hvad er klimaretfærdighed?
Pointer: Hvordan fordeler vi ”retten til at forurene”, hvis alle mennesker skal have lige muligheder for at opnå velstand og vi samtidig skal løse klimakrisen?
• Hvad er klimaflygtninge?
Pointer: Antallet af flygtninge i verden stiger fortsat og i fremtiden bliver klimakrisen en stadig vigtigere årsag til dette. Hvordan vurderer vi, om bestemte krige og hungerkatastrofer skyldes klimaændringer eller andre faktorer?
• Hvilke lande gør noget ved klimakrisen?
Pointer: Der er markant forskel på klimabevidstheden og ambitionsniveauet i forskellige lande.
• Hvordan spreder vi den grønne omstilling fra land til land?
Pointer: Den fremspirende klimabevidsthed er meget ujævnt fordelt mellem verdens lande. Hvis vi skal skabe en reel omstilling, kræver det, at engagement og positive erfaringer spreder sig fra de mere klimabevidste lande til dem, der endnu ikke tager problemet alvorligt. Men hvordan påvirker vi lande som Polen, Rusland og Saudi-Arabien eller problematiske delstater i USA? Og gennem hvilke kanaler kan påvirkningen finde sted?
• Hvordan kan den grønne omstilling styrkes på EU-plan?
• Klimasagen og EU
Pointer: Nogle NGO’er og politiske partier er principielle tilhængere eller modstandere af EU – somme tider med klimasagen som begrundelse. Andre forholder sig ikke til dette emne, men arbejder pragmatisk på at påvirke beslutningstagerne, uanset hvordan vi samarbejder internationalt. Hvordan håndterer klima-NGO’er de somme tider uforenelige syn på samarbejdet i EU – og gør meningsforskellene nogen reel forskel for klimaarbejdet?
• Hvad sker der med klimaet i USA?
• Hvad sker der med klimaet i Kina?
ANDET
• Hvordan bør jeg tale med andre om klimaproblemer?
• Hvordan balancerer vi mellem sortsyn og overdreven optimisme i klimadebatten?
Pointer: Hvis vi fremstiller klimakrisen som en eksistentiel trussel mod menneskeheden, risikerer vi, at folk bliver passive som følge af håbløshed og klimaangst. Samtidig risikerer vi at tabe troværdighed, hvis vi smører for tykt på i forhold til de faktiske problemer. Men hvis vi fremstiller klimakrisen som noget, der kan løses nemt og gnidningsløst, risikerer vi, at folk nøjes med en overfladisk indsats og derpå bliver passive, da de regner med, at løsningerne jo næsten allerede er på plads. Samtidig risikerer vi at støtte klimamodstandere indirekte, hvis vi bruger en alt for optimistisk retorik. Hvordan finder vi balancen, når vi taler klima med forskellige samtalepartnere?
• Hvordan kan forskellige verdensbilleder øge eller mindske klimakrisen?
• Hvordan ser forskellige religiøse grupper på klimakrisen?
• Kan vi løse klimakrisen med geoengineering?
• Anmeldelser af kendte klimafilm
Pointer: Kan også opdeles i flere episoder, som hver handler om én type af film eller film med samme emne. Behøver ikke kun at handle om ”gode” film, men kan også handle om film, der forsøger at modarbejde klimasagen eller principielt støtter klimasagen men er for svagt underbyggede til at fungere. (Eksempel på det sidste: Michael Moores Planet of the Humans.)
• Anmeldelser af computer-, bræt- og rollespil med klimafokus
Pointer: Hvordan bliver klimaet inddraget i computerspil, rollespil og brætspil? Vi spørger ind til ideer, koncepter og produktion og de dilemmaer, der opstår i mødet mellem formidling og underholdning.
• Interviews med andre podcasts og videokanaler med klimafokus
Pointer: Vi spørger ind til ideer, koncepter og produktion og stiller uddybende spørgsmål til konkrete episoder.