Referat af ekstraordinær generalforsamling i KlimaHub, 21. marts 2021
Fremmødte via Zoom: Rasmus, Thomas, Natasha Carstens, Malene, Lars, Frederikke. Ulf deltog kortvarigt som gæst.
1) Valg af formand: Rasmus er enstemmigt valgt frem til den ordinære generalforsamling.
Frederikke forlader næstformandsposten og bliver menigt medlem. Næstformandsposten står ledig frem til generalforsamlingen, da den ikke er nævnt i indkaldelsen til i dag.
I april undersøger vi forskellige kombinationer af formands- og næstformandsmuligheder. Alle medlemmer af bestyrelsen er i spil, bortset fra Malene.
2) Dato for den ordinære generalforsamling: Søndag den 25. april 2021 kl. 15, via Zoom.
3) Evt.
Bestyrelsen opsupplerer sig med Natasha Carstens frem til den ordinære generalforsamling. Dette er en enstemmig beslutning, dog uden Malene, som var nødt til at gå tidligere.
Natasha har relevante indspark:
– Henvender KlimaHub sig til iværksættere eller andre? Rasmus: Oprindeligt var det kun iværksættere med CVR-nummer, men efterhånden er det blevet en kombination af dem og andre ildsjæle, f.eks. vores videofolk fra Bedsteforældrenes Klimaaktion. Blandingen er en fordel for os. Lars: Vi bør dyrke en bred, faciliterende hubkultur.
– Handler KlimaHub om klima (forstået som CO2-reduktion) eller også andre ting? Rasmus: Klima er vigtigt som fællesnævner for vores projekter, men de kan også overlappe med andre emner. Frederikke: Vi bør beskæftige os med både klima og bæredygtighed i bredere forstand, de disse ting hænger sammen. Lars: Det vigtigste for ham er, at projekter ikke strider imod biodiversitetsprincippet.
– Det er vigtigt at vi er opmærksomme på og drøfter spændingsfeltet mellem dem, der deltager for at få penge ud af det, og dem, der deltager med frivilligt arbejde.
Frederikke er ved at starte Gentænk – et nyt kooperativ med fokus på fremtiden og certificeret Climate Cottage.
Lars bidrager med en længere og motiverende tale om skovafbrænding, rumrejser og tidernes forfald.
Der er stadig stemning for et fysisk medlemsmøde senere på året.