Debat om fremtidsvisioner med Xenia Duffy, Denis Rivin og Solveig Roepstorff. Vi kommer rundt omkring fremtidige sammenbrud, psykisk sundhed, regenerativ tankegang, planetær bevidsthed, social ulighed, menneskets natur, cykelstier, virksomheder og hvordan de kan fremtidssikres, teknologiske fremskridt og spisekastanjer.
Henrik Majlund Toft rejser 400 år ud i fremtiden, til tiden efter den meget store fælleds tragedie. Dengang nogle – dem, der ejede mest – havde overudbyttet ressourcerne så groft, at Kloden var ved at bryde sammen.
Men man kan godt styre forbruget af fælles ressourcer …
Interview med Henrik Majlund Toft: Vi er i tiden efter “den store uro” med verdensomspændende krige, udløst af kamp om de ressourcer, der var tilbage. Det går ikke at overudnytte dem, men mennesket er stadig tilbøjelig til at dyrke egne interesser …
Interview med Xenia Duffy: Vi er vant til, at (næsten) alle har deres egen bil, deres egen græsslåmaskine og deres egen af alting.
I 2040 har de måttet sande, at alle ikke har alting. Så de deler og låner og bytter …
Interview med Xenia Duffy: Når Xenia rejser ud i fremtiden – til 2040 – og fortæller om virksomheder, der klarede at omstille sig, og virksomheder, der gik ned, handler det mere om nødvendigheder end om værdier.
Interview med Denis Rivin: Når de fossile brændsler er afløst af vedvarende energi, og vi har nærmest ubegrænset adgang til (vedvarende) energi – hvad gør vi så? Hvad kan vi så opbygge?
Denis Rivin fra #ActualNews rejste til 2042 og kom tilbage med et godt bud …
Interview med Denis Rivin: Vi lever i en virkelighed, som er totalt bundet op på de fossile brændsler. Mad, boliger, transport, hvordan vi arbejder og holder fri. Hvordan skal vi klare den grønne omstilling mentalt – med de udfordringer og problemer, som kommer undervejs?
Henrik Majlund Toft: Året er 2078. På børserne stiger kursen på autentisk jord, og prisen for et kilo har nu oversteget prisen på guld …
Utopien om det bæredygtige samfund giver håb i trange tider, når politikerne handler for sent og for langsomt. “Eskapisme!” siger kritikerne. Dystopien skræmmer med sine helvedssyner af en verden, der brænder, drukner og blæser væk. Findes der en 3. vej?
Interview med Thomas Meinert Larsen: Hvornår kommer den næste oversvømmelse eller ekstremstorm? Bor man sikkert nok til at klare den? Har man nok af dette eller hint, som pludselig kan være væk fra hylderne i supermarkedet?
Livet i 2050 er præget af utryghed – og alles kamp mod alle?
Interview med Thomas Meinert Larsen: I 2050 er der ikke et kommunistisk styre i Danmark, hvor alle har det samme. Der er stadig forskel på uddannelse og på indkomst og på alle mulige andre parametre. Og nogle har flere ressourcer, og nogle har meget, meget få ressourcer …
Jonathan Sandström: Hvad er opskriften på det gode liv på landet? “Landsbyerne er blevet mere levende fordi der er kommet mødesteder for både børn og voksne og bedre vilkår for fællesskabsejede løsninger. Flere af de større landsbyer har fået energifællesskaber …”
Jonathan Sandström: Annebergparken blev inddraget til asylområde, men udsigterne til at blive genhuset og integreret i kommunen er lange, da priserne på materialer og energi er eksploderet efter den seneste “ressourcekrig”. Derfor befinder mange desperate og ulykkelige individer sig nu i et limbo.
Interview med Marcus Høgsbro Ottosen: I 2040 må de leve med en stor eksistentiel usikkerhed. Hvordan bliver det for de voksne, når de bliver gamle? Hvordan bliver det for deres børn?
Alligevel lever de et ret fint liv, og de er – paradoksalt nok – mere glade og lykkelige. Hvad er der sket?
Interview med Marcus Høgsbro Ottosen: Der er kaos i verden i 2040. Ørkenen har spredt sig, og i bæltet syd for Europa er der mange krige på grund af mangel på mad og levevilkår. I Danmark og Norden har vi vildt vejr, men der er mere ro på. Sådan har det ikke været i hele perioden …
Interview med Jens fra storbyen: I 2030 er nogle magtbastioner faldet, og der er blevet taget nogle opgør med usunde måder at gøre tingene på. Det er en super tanker, så vi er langt fra i mål, siger Jens. Og der ligger nogle hårde kampe forude …
Interview med Tyge Mortensen: Når Tyge rejser 20 frem i tiden, lander han i en verden med meget mistrivsel. Folk, der er angste, og folk, der ikke kan socialisere i den analoge verden, fordi de mest er i den digitale.
Det er et liv fyldt med dilemmaer, men Tyge er ikke i tvivl om hvor åndehullet er …
Interview med Jeppe Graugaard: Da Jeppe var ung, fik IPCC-rapporterne ham til at tro, at fremtiden var aflyst. Sidenhen fandt han ud af, at forskernes scenarier bare er billeder eller scenarier af fremtiden. Der er så mange ting, som de ikke kan vide og ikke kan se. Jeppe fortæller om nogle af dem …
Interview med Jeppe Graugaard: Vi måtte sande, at vi havde ikke rigtigt nok at spise. Børnene boede stadigvæk hjemme, og det er det værste, vi har oplevet som forældre. Ikke at kunne give ens børn mad.
I Jeppes fremtidsvision sker det utænkelige. Hvad gør de?
Interview med Bent Mariager: Bent nærmer sig så småt alderen, hvor man kan overveje at flytte i senior-bofællesskab, men det gør han ikke.
Når han drømmer sig frem til vores bæredygtige fremtid, lander han i en anden måde at bo på – og dér er der liv i kludene!
Alexandra Freltoft: Alle har forstået, at klimaforandringerne er et alvorligt problem. Alle har forstået, at det skal ske nogle ændringer.
De færreste har erkendt omfanget af de ændringer, der venter forude.
Min klimafrygt er, at folk ikke tænker stort nok. At de ikke bruger deres fantasi …
Knud Anker Iversen: Det hele var efterhånden blevet helt grotesk med pengesystemet. Man blev straffet for at have penge stående i banken, gældsætningen blev mere og mere omfattende og for mange mennesker kunne det ikke betale sig at arbejde.
Det blev ungdommen, der endte med at tage fra i pengenes cirkus …
Interview med Knud Anker Iversen: Knud Anker tager os med på en tidsrejse til det bæredygtige samfund år 2035. Da er han en gammel mand, som alligevel har meget at bidrage med i fællesskabet.
Når han fortæller for børnebørn og oldebørn handler det også om dengang de gjorde oprør …
Raphaël Coleman, af mange kendt som XR-aktivisten Iggy Fox, døde i februar 2020. Hans mor, Liz Jensen, har samlet notater fra hans dagbog, der lyder som en besked fra den anden side af graven.
De stiller et essentielt spørgsmål til hver og én af os. Hvad vil DU sige til fremtiden?
Carsten Jensen: Jeg har en drøm, hvor vi ikke længes tilbage til det, der var, men indser, at hvis vi for et år siden levede i en nu tabt guldalder for menneskeheden, så var det en guldalder for de blinde.
Jeg har en drøm, hvor vi åbner øjnene …
Sju G. Thorup: Når politikere og interesseorganisationer debatterer, hører man tit om, hvor dyrt eller svært det bliver at omstille til et bæredygtigt samfund. Jeg synes det er vigtigt at tale om, hvor spændende og frugtbart og sjovt det bliver.
Sju G. Thorup fortæller Klimacaféens medlemmer om sine “Fremtidsglimt”.
Annegrethe Jørgensen: Klimaforandringerne er her allerede, og de fleste af os er bekymrede og vil gerne gøre mere for at stoppe dem. Det har vi brug for at snakke om, så vi kan hjælpe hinanden hen til det gode sted, hvor vi hverken vender ryggen til krisen eller …