Efter energiskiftet

Af Annegrethe jørgensen

Når Denis Rivin fra #ActualNews rejser ud i fremtiden til 2042, lander han i en verden, hvor de er kommet meget langt i omstillingen. Men vejen dertil var ikke nem.

– Det bryder sammen! Der er mange ting, der bliver nødt til at bryde sammen. Det tror jeg desvær­re. Fordi vi har indrettet os ubæredygtigt, og en af de forudsætninger, jeg har om den grønne om­stilling, det er, at det bliver hverken kønt, nemt el­ler billigt. Men det skal ske. Det er det her med at skifte kurs. Det bliver ikke nemt, men jeg væl­g­er at tro på, at vi lykkes med at gøre det.

Og det gør de, for i 2042 er næsten alting præget af, at de fossile brændsler er afløst af vedvaren­de energikilder.

– Vi fik adgang til noget nær gratis energi, hvilket gjorde, at vi begynd­te at forholde os til energi på nye måder. Og det tog det meste af 30’erne at indrette os i den her nye vir­kelighed, hvor energi pludselig var noget, som vi har nærmest ubegræn­set adgang til, og som ik­­ke sviner. Hvad gør man så? Hvad kan man så opbygge? Det har kæmpe konsekvenser, fordi man skal lære at indrette sig på en ny måde.

For eksempel ved allerede fra morgenstunden på en helt almindelig dag at forholde sig til strøm.

Alle er deres eget kraftværk

– Hvor meget har dit hus, og har du overskyd­en­de energi i dag? Hvad vælger du at gøre med den energi? Vælger du at donere den til nogle, der har brug for den? Måske et eller andet sted i – du ved, orkanofre et eller andet sted, eller nogle, der har brug for energi i dag. Du kan sælge den tilbage til markedet, eller du kan bare lagre den og bruge den i morgen. Der er meget mere sådan en 1:1 relation til energi i det hele taget. E­nergi, elektricitet, strøm. Alle er deres eget kraftværk. Vi tænker på det på den måde – i stigende grad i hvert fald. Vi er slet ikke i mål i 2042. Det er stadig­væk en omstillingsperiode. Men ud­viklingsskreddet er sket, og vi er ved at flytte ind i den nye vir­ke­lighed.

– Vi har tøj med klima­til­pasning, for eksempel tøj, hvor der er solceller overalt. Vi har nogle helt vilde teknologier til at ud­vik­le energi, men man lader heller ikke bare energi gå til spilde. Og sole­nergi er en total konstant ting, som man bare har. Så du har solceller i dit tøj, på din bygning og i di­ne vinduer og i alt muligt andet. Og ting består af batterier, også strukturelle batterier. Så byg­ning­en er bygget af batterier, og uden­på er den beklædt med solceller, så den er sin egen vedvar­ende kraftstation. Alle bygninger!

– Og når du vågner om morgenen, er der jo digitalisering og kunstig intelligens og alle de her ting. Og personlig AI, altså det her med, at alle har en følgesvend i øret eller på den ene eller anden måde, som hjælper med at navigere i virkeligheden. Med at holde styr på dine værdier og hvordan du har det. Man bliver målt biometrisk hele tiden.

Om god energi og dårlig energi

Det kunne misbruges, så du ikke kunne gøre noget som helst uden at det bonnede ud på et point­system med rigtig eller forkert i forhold til, hvad fx dit forsikringsselskab vil have. Men sådan bli­ver det ikke! Dine data er dine egne, for det her er er en ’thrutopia’-vision og ikke en dystopi.  Denis fortæller om, hvad der gik forud, og om sin egen rolle.

– Der har været et energiskifte, og det er også i kraft af det, at vi fik det her bevidstheds­skred. Fordi energi – det var det, jeg allerede så i starten af 2020’erne, og særligt efter invasionen af U­kra­ine. Med energikrisen, der fulgte efter, begyndte jeg at tænke rigtig meget over, hvordan vo­­res fo­kus på energi … som altid kom det af den forkerte grund. Det handlede om besparelser, og det handlede om, at det blev for dyrt at vaske tøj, og det ene og andet blev for dyrt. At drive vores in­dustrielle virksomheder og sådan noget. Af den grund ville man gerne bruge mindre energi, og for at gøre sig uafhængig. Som en geopolitiske modvægt.

– Men jeg er lidt ligeglad med, hvorfor man gør det, så længe man faktisk gør det. Og allerede der i 2022 begyndte vi at udvikle et andet forhold til ener­gi. At energi ikke kun er strøm, ikke bare en ting, der kommer ud af stikkon­takten. Energi kommer et sted fra og energi koster noget, og der er forskellige former for en­ergi. Det blev ligesom en por­tal til, at jeg be­gyndte at tale om energi på en langt mere udvidet må­de. Om god energi og dårlig energi og energi mellem mennesker. Om man selv har en høj energi eller en tung energi. Og det var med til … Det var brobyggende til det her med bevidsthedsudvidelse og til flere bioteknologis­ke indsigt­er i, hvor­dan menneskehjernen fungerer.

En tsunami af grønne fremskridt

– Og de vanvittigt man­ge teknologiske fremskridt i 2020’­erne omkring energi gjorde jo selvfølgelig, at vi allerede i slut-20’­erne blev totalt befriet – i hvert fald på papiret – fra fossile brændsler.

– Vi opnåede alle mulige banebrydende gennembrud. Inden for fusionsteknologi, inden for kvante­­computer, inden for vedvarende energi og batteriteknologi. Det var en hvirvelstrøm. Det var en tsu­nami af små radikale, grønne fremskridt, der gjorde, at vi selvfølgelig ikke havde brug for det. Og det var også det, der fik systemerne til at implodere et efter et. Fordi det blev bare så øjensyn­ligt og tydeligt, at vi ikke havde brug for at gøre tingene på de måder, vi havde gjort før.

Men det fik nogle til at arbejde så hårdt imod, at det blev tydeligt, at der er nogle, som er med på udvikling, og nogle, der vil gøre hvad som helst for at bevare status quo.

– Og dét var der bare tilstrækkeligt mange mennesker i hele verden i slut-2020’erne, der anerkendte, at det kunne de simpelthen ikke leve med. Vi var nødt til at modarbejde dem, der modar­bejdede det. Vi skulle videre. Vi skulle ændre kurs. Vi skulle have en grøn og bæredygtig fremtid. Og det lyk­ke­des også. Men det var ikke nemt.

Hvor var du selv?

– Jeg var på gaden, og man skulle gå på gaden. Mit bidrag var oplysningen og kurateringen, også den­­gang. Altså det her med at gøre folk opmærksom på, hvad der faktisk sker, og give håb og ener­gi til at gå ud og tro på, at det nytter noget at prøve. Der var alle mulige andre, som tog sagen me­get mere aktivt i egen hånd.

– Der opstod klimamilitante bevægelser i slut-20’erne. Alle de mennesker, der havde li­met sig selv til malerier og sportsbiler i begyndelsen af 20’erne, fandt ud af, at det var sgu’ ikke nok.

Fysisk sabotage

– Og det blev så ekstremt øjensynligt, det her begreb med klimaskurke. Det blev begrebsliggjort og en al­min­delig ting, man talte om. Fordi det blev så sindssygt tydeligt, at alle de her mennesker, som mod­arbejdede den grønne omstilling, de er bare mennesker – almindelige mennesker med navne og ansigter og adresser. På godt og ondt blev det et mere og me­re transparent samfund, hvor man kunne se, hvem der finansierede hvad og hvordan. Og man fandt ud af, at der var nogle individer, som modarbejdede klimahandling. På én dag gjorde de mere skade, end du kan nå at oprette i hele dit liv. Det bidrog så til, at der var opstået meningsløshed, og den her apati voksede og blev stærk­ere og stærkere, fordi hvad fanden nyttede det? Men samtidig begyndte folk også at organisere sig og simpelt­hen bare skabe fysisk sabotage – og dét, der er værre. Der var helt klart folk, der døde, og det kom så vidt, at det bare blev sort-hvidt. Er du for eller er du imod udvikling?                                        

Der var meget, som brød sammen i de ”træge år” i slut-20’erne. Store, forældede institutioner, ø­konomien – og altså også det samfundsmæssige fællesskab, som blev polariseret ud i det eks­tre­me. Mens alting blev mere og mere svært for menigmand, som en overgang endda kunne risikere at gå forgæves til supermarkedet. Hvordan kom de igen­nem?

De fleste mennesker vil det samme

– Det der skete … Det viste sig jo, at det bare var en gammel sandhed. At langt, langt, langt de fles­te mennesker i den helt almindelige brede befolkning vil det samme. Alle vil bare gerne være glade og have det roligt og føle sig trygge og leve deres liv. Og det blev bare for tydeligt, hvor man­ge der hele tiden prøvede at stikke en kæp i hjulet på de her menneskers menneskeret af en ambi­tion om bare at være i fred. Nogle der prøvede at drive rovdrift på deres håb på den ene eller an­den måde, og sær­ligt ved at prøve decideret at forpurre. Så de her klimaskurke blev i stigende grad fremstillet som fremtidsmordere, fordi deres mangel på handling, eller decideret modstandshand­ling, fik øjensyn­lige konsekvenser, som kunne kvantificeres i fremtiden. At du lige har stemt det her lovforslag ned, eller at du lige har åbnet den her nye olieboreplatform, som gør, at der bogstaveligt talt er 300.000 mennesker, der dør i løbet af de næste 18 år. Det her blev bare en mere og mere al­­mindelig måde at se udviklingen på. Alt har en konsekvens på en eller an­den måde.

En ny konsensus altså, om at vi skulle finde nye og bedre måder at gøre alting på. Og at ”vi” gælder alle. Også dem, der modarbejder.

Denis Rivin er futurist, iværksætter og kritisk optimist. Uddannet i Kunsthistorie, oprindeligt fra Ukraine. En sammensat profil med et sammensat verdenssyn. Har arbejdet med formidling af menneskehedens fremskridt siden 2017, stiftet nyhedsmediet #ActualNews og holdt over 160 oplæg.TED-speaker, forfatter til verdens første børnebog om teknologisk arbejdsløshed,Folkes fremtidsrejser, har været researcher på erhvervspodcasten Supertrends og vært på serien “2049” af ThirdEar. Hør ham fortælle om “#ActualNews” her.