Vores blog, Fremtiden i vores hænder, er indledt i 2020 af Annegrethe Jørgensen fra Bedsteforældrenes Klimaaktion. Oprindeligt lå den på sin egen hjemmeside, fremtidenivorehaender.dk. I 2024 fik bloggen et nyt hjem på KlimaHub, hvor vi fortsat udvikler den. Efter bedste evne forsøger vi at skabe samspil mellem bloggens indlæg og interviews og podcastserierne på KlimaRadio.
Seneste indlæg og interviews
Efter energiskiftet
Interview med Denis Rivin: Når de fossile brændsler er afløst af vedvarende energi, og vi har nærmest ubegrænset adgang til (vedvarende) energi – hvad gør vi så? Hvad kan vi så opbygge?
Denis Rivin fra #ActualNews rejste til 2042 og kom tilbage med et godt bud …
Fra sammenbrud til gennembrud
Interview med Denis Rivin: Vi lever i en virkelighed, som er totalt bundet op på de fossile brændsler. Mad, boliger, transport, hvordan vi arbejder og holder fri. Hvordan skal vi klare den grønne omstilling mentalt – med de udfordringer og problemer, som kommer undervejs?
Det kommer til at gå stærkt herfra – Shëkufe Tadayoni Heiberg
Interview med Shëkufe Tadayoni Heiberg: Om vi ‘når det’, inden de frygtede tipping points indtræffer, det aner jeg ikke. Men jeg er overbevist om at vi om 5 år tør tale højt om myrens ret til at findes, uden at blive grint af …
Året er 2078 – et digt
Henrik Majlund Toft: Året er 2078. På børserne stiger kursen på autentisk jord, og prisen for et kilo har nu oversteget prisen på guld …
Hvad handler det om – Thrutopia
Utopien om det bæredygtige samfund giver håb i trange tider, når politikerne handler for sent og for langsomt. “Eskapisme!” siger kritikerne. Dystopien skræmmer med sine helvedssyner af en verden, der brænder, drukner og blæser væk. Findes der en 3. vej?
Efter den grønne omstilling
Interview med Thomas Meinert Larsen: Hvornår kommer den næste oversvømmelse eller ekstremstorm? Bor man sikkert nok til at klare den? Har man nok af dette eller hint, som pludselig kan være væk fra hylderne i supermarkedet?
Livet i 2050 er præget af utryghed – og alles kamp mod alle?
Omsorg for børnenes og Jordens fremtid med hjerte, mod og forandringskraft, det er det, som driver os her på siden.
Vi vil styrke troen på, at vi kan vende udviklingen. Vi vil få fler’ til at være med til at gøre mer’ – imod klimaforandringerne, for en bæredygtig fremtid. Det kan gøres på mange måder, men vi hepper særligt på praktivisterne og aktivisterne. Dem, der ikke GIDER vente mere på, at nogen skal komme og redde verden, men bare går i gang. Dem, der fortsætter det seje træk med at få politikerne til at handle med rettidig omhu på klimakrisen.
Vi vil åbne for nye visioner for fremtiden – ikke bare frem mod 2030 eller -50, men fremtiden for de næste 7 generationer. Hvornår går vi i den rigtige retning mod trivsel og velfærd for dem, der kommer efter os? Hvornår bærer det den gale vej? Det må vi tale om. I de sociale medier og i aviserne, men først og fremmest med dem, vi færdes med til dagligt, for dér – i fællesskabet – findes de livsnære svar på, hvordan vi gør en forskel, der batter.
Vi har fremtiden i vore hænder, og det er nu, det gælder, både politisk og i dagliglivet!
(Annegrethe Jørgensen, kendt fra Klimabevægelsen i Danmark, Bedsteforældrenes Klimaaktion og Fremtiden i vore hænder)
Hvis vi venter på handling fra politikerne, bliver det sikkert for sent. Hvis vi nøjes med at gøre noget selv, bliver det til for lidt. Men hvis vi kan arbejde sammen med naboer og fællesskaber omkring os, kan det blive til nok og til tiden.
(Rob Hopkins, stifter af The Transition Movement)






