Klimafunding – nu i transatlantisk udgave
Klimafunding har opsuppleret sin bestyrelse, så vi nu har syv meget forskellige men lige engagerede bestyrelsesmedlemmer plus en lige så engageret suppleant. Vi siger velkommen til…
– Malene, som ved en masse om statskundskab, fundraising og miljøprojekter i kommuner og vidensinstitutioner,
– Nick, som er ingeniørstuderende i Houston, vender tilbage til Danmark til februar og har et godt kendskab til startups,
– Lars, der har beskæftiget sig med klima og energi som forsker i 20 år og er ved at starte et firma, der skal skabe mere vild natur.
Se mere på https://klimahub.dk/kontakt/
Klimafunding er i øvrigt godt i gang med fundraisingen til vores undervisningsprojekt om “Klimaforskning vs. klimamyter”. Vi har søgt Undervisningsministeriet om midler og får svar i slutningen af januar 2020.