Kloden står i brand – er alt eller intet helligt?

Lise Maj Jensen

Som du kan se, vovede jeg at give min seneste bog titlen “Som en ært i Guds hånd”. Jeg siger “vovede”, fordi det føltes risikofyldt og derfor modigt at bruge ordet “Gud”. Et ord, jeg sjældent siger højt, et ord, jeg ikke tog for givet. Det har en historie i sig.

Jeg vil træde varsomt. Jeg måtte gå efter impulsen. Billedet af ærten i Guds hånd og titlen bankede på i en klar natlig drøm, og fulgtes af varm, sitrende uro. Og nysgerrig undren. Har jeg fat i en sitren i tiden, som andre også mærker? Er jeg i resonans med en uro, en frustration og en længsel, som ikke kun er min? Det føltes grænseudvidende og glædesfyldt.

Kloden står i brand, og andre levende væsener og økosystemer presses maximalt. Vi er selv natur. Vi bærer historien og evolutionen i os. Vi føder børn og hjertet udvider sig. Dybt ind i krop og sjæl bokser vi med at tage godt vare på dem. Vi knokler med kærligheden. Vi knokler med eksistensen. Vi skaber nyt. Vi ser en fremtid for os.

Andre arter har boet på kloden længe før os, har levet og kæmpet. I konkurrence og i netværk, symbioser og samarbejde. Har udviklet forunderlige, fantastiske, øko-funktionelle måder at være til på i en begrænset verden. Andre levende væsener sanser og kommunikerer. Vidste du, at humlebier genkender ansigter?

Vi udrydder insekterne med skræmmende hast. Sommerfugle mister levesteder og forsvinder. Det udrydder de fugle, gnavere og andre arter, der lever af insekter. Det udrydder arter højere oppe i fødekæden. Vi udleder stadig CO2, selv om polerne smelter. Skyld, kynisme og ansvar lagres tungt i bevidstheden. Vi har som mennesker verden over tiltaget os planetforandrende kraft. Verdens rigeste og mest magtfulde mere end andre.

Jeg tror, det er tiden til større ydmyghed.

Midt i dyb frustration, sorg og vrede over, at det skulle komme hertil. Og midt i et spirende håb for fremtiden lige nu – genkender jeg at længes efter en almægtig Gud eller en Voksen til at redde os ud af miseren.

Der er liv og bevægelse i længsel. Fremtiden skaber vi sammen. I relationer og handling. Med den rygstøtte, der er at finde – i alt det sagte og alt det usagte.

“Børnene kalder

lyden af klap med een hånd

fremtiden kalder”

Ordet “Gud” støder nogle sig på. Andre glædes. For mig er alt og intet helligt.

Bogen “Som en ært i Guds hånd” udkom i 2020 og kan bl.a. købes her. Psykolog Anne Agerbo har anmeldt den, og du får en smagsprøve her