Jonathan Sandström: Hvad er opskriften på det gode liv på landet? “Landsbyerne er blevet mere levende fordi der er kommet mødesteder for både børn og voksne og bedre vilkår for fællesskabsejede løsninger. Flere af de større landsbyer har fået energifællesskaber …”
Jonathan Sandström: Annebergparken blev inddraget til asylområde, men udsigterne til at blive genhuset og integreret i kommunen er lange, da priserne på materialer og energi er eksploderet efter den seneste “ressourcekrig”. Derfor befinder mange desperate og ulykkelige individer sig nu i et limbo.
Lise Maj Jensen: Vidste du, at humlebier genkender ansigter?
Nej vel – og hvor stiller dét så os mennesker på Kloden og i tiden?
Joanna Macy: Skovbrande, hedebølger, 134.386 fly i luften en dag i juli – sku’ man ikke bare finde en serie og drømme sig væk fra det hele?
Nej, tværtimod! Det gælder om at vågne op til alt det i livet, som vi vil gøre noget for …
Rosanna Børsting: I 2040 er det en selvfølge, at vi ikke uhæmmet kan asfaltere landet og havet. At livet på land og i havet har værdi i sig selv, og at robuste økosystemer er en vigtig medspiller i et klima, som ændrer sig.
Men koralrevene er kommet i historiebøgerne …
Interview med Marcus Høgsbro Ottosen: I 2040 må de leve med en stor eksistentiel usikkerhed. Hvordan bliver det for de voksne, når de bliver gamle? Hvordan bliver det for deres børn?
Alligevel lever de et ret fint liv, og de er – paradoksalt nok – mere glade og lykkelige. Hvad er der sket?
Interview med Marcus Høgsbro Ottosen: Der er kaos i verden i 2040. Ørkenen har spredt sig, og i bæltet syd for Europa er der mange krige på grund af mangel på mad og levevilkår. I Danmark og Norden har vi vildt vejr, men der er mere ro på. Sådan har det ikke været i hele perioden …
Interview med Jens fra storbyen: I 2030 er nogle magtbastioner faldet, og der er blevet taget nogle opgør med usunde måder at gøre tingene på. Det er en super tanker, så vi er langt fra i mål, siger Jens. Og der ligger nogle hårde kampe forude …
Interview med Tyge Mortensen: Når Tyge rejser 20 frem i tiden, lander han i en verden med meget mistrivsel. Folk, der er angste, og folk, der ikke kan socialisere i den analoge verden, fordi de mest er i den digitale.
Det er et liv fyldt med dilemmaer, men Tyge er ikke i tvivl om hvor åndehullet er …
Annegrethe Jørgensen: Mit barnebarn er én af dem, som har stået længe og mange gange og set beundrende på, når de store anlægsmaskiner arbejder. Hvad han ikke sanser og ikke ved er, at de herlige maskiner kører på diesel og prutter CO2 ud i tonsvis i atmosfæren …