Klimaforskning og klimamyter
Ide
Vi vil lave en Youtubekanal med 18 egenproducerede videoer af ca. 5 minutters varighed og en tilhørende hjemmeside med 18 illustrerede tekster. Materialet skal informere om…
1) hvordan FN’s Klimapanel arbejder.
2) hvordan der i den offentlige debat findes en række udbredte men meget svagt underbyggede konspirationsteorier om Klimapanelet og klimaændringernes årsager.
3) det videnskabelige grundlag for, at vi ved, at der findes menneskeskabte klimaændringer, og at de med stor sandsynlighed får alvorlige konsekvenser i fremtiden. Vi kommer ind på både Klimapanelets opsamling af empirisk klimaforskning, udfordringerne ved at bruge computermodeller til at vurdere omfanget af klimaændringer i fremtiden og processen bag Klimapanelets anbefalinger til politikere.
Både videoerne og hjemmesiden skal kunne bruges til undervisning på gymnasieniveau i klimaemner, videnskabelig metode og kildekritik i forhold til vores aktuelle problemer med konspirationsteorier og ”fake news” i den offentlige debat. Derfor vil vi udvikle siden i samarbejde med forskellige undervisere, der tester siden og undervisningsmaterialet, før det offentliggøres.
For at gøre indholdet varieret, bruger vi en kombination af videoer, tekster, infografik og anbefalinger af andre sider og medier, der underbygger vores pointer.
En del af indholdet består i en serie af interviews med personer, der tidligere har arbejdet i Klimapanelet eller beskæftiget sig med klimaforskning. De udvalgte interviewpersoner skal samtidig være gode til at fortælle om, hvordan videnskabelige teorier udvikles og bliver afprøvet gennem eksperimenter og peer-reviews.
Den færdige side indrettes, så den løbende kan udbygges med materiale om den dagsaktuelle debat om klimaforskning.
Primær målgruppe for det færdige materiale
• Gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Vores undervisningsmateriale vil især rette sig mod naturgeografi og samfundsfag samt i mindre grad engelsk.
Materialet vil også kunne bruges af…
• Videregående uddannelser og efteruddannelser med lignende undervisning.
• NGO’er med fokus på klimaemner.
• Tænketanke med fokus på klimaemner.
• Politikere og politiske organisationer i almindelighed.
• Journalister, youtubere, podcastere og andre medieproducenter, der beskæftiger sig med klima, miljø og bæredygtighed.
En del af projektet består i en særskilt markedsføringsplan overfor vores målgrupper. Vi skal gøre så mange som muligt opmærksomme på siden og undervisningsmaterialet, hvilket kræver en indsats fra os selv.
Hvorfor projektet er relevant
Vores forståelse af de menneskeskabte klimaændringer bygger i høj grad på FN’s Klimapanels fremtidsscenarier, anbefalinger og opsamlinger af konklusioner fra den globale klimaforskning.
Imidlertid er “klimaforskning” et meget omfattende og tværfagligt område, hvor ingen enkeltperson – forsker eller ej – er i stand til at have ekspertviden om alle detaljer. De tekniske dele af klimadebatten er svær at gennemskue for de fleste mennesker. I værste fald kan det betyde, at debatten blot fremstår, som om ”eksperterne er uenige”.
Klimapanelets centrale placering i klimadebatten gør, at det i årtier har været skydeskive for en række konspirationsteorier med to hovedbudskaber: Dels at den globale opvarmning enten ikke eksisterer eller i altovervejende grad skyldes andre faktorer end den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Dels at Klimapanelet forhindrer denne sandhed i at nå ud til befolkningen.
En gennemgående svaghed ved disse påstande er, at de forudsætter meget omfattende og usandsynlige sammensværgelser. Alt imens hovedparten af forskningsmiljøerne tilsyneladende forholder sig passivt til den påståede manipulation. Ikke desto mindre har konspirationsteorierne opbakning i en række politiske miljøer i Europa – og er tilmed den officielle holdning i den siddende amerikanske administration.
Vores udgangspunkt er, at den globale klimaforskning er selvkorrigerende over tid, da konkurrencen mellem et stort antal forskere gør, at det ikke er praktisk muligt for små grupper at rotte sig sammen og undertrykke “sandheden”. Det betyder ikke, at ny viden, der måtte udfordre den eksisterende konsensus, ikke kan have problemer med at slå igennem i en opstartsfase. Men den nye viden vil nødvendigvis blive anerkendt på længere sigt, hvis ellers den har tilstrækkeligt gode forklaringsmodeller og et tilsvarende empirisk grundlag.
Ved at fortælle om, hvordan videnskabelige teorier om klimaforandringer udvikles og afprøves og sammenligne denne proces med de ”alternative” påstande og teorier, vil vi demonstrere tre ting: Hvordan vi grundlæggende bliver klogere på vores omverden. Hvordan fælles viden forudsætter en videnskabelig proces til at afprøve teorierne. Og hvilke svagheder der kan vise sig i en række tilsyneladende overbevisende ”alternative” teorier, når man undersøger deres kilder og forklaringsmodeller nærmere.
Kompetencer i arbejdsgruppen
Projektet bliver udført af Rasmus S. Larsen (historiker med master i miljøvurdering) og Jesper Munk (tv-klipper).
Rasmus S. Larsen har kompetencer indenfor systematisk research og kildekritik, interviews, grafisk arbejde, opsætning af hjemmesider samt en bred viden om klimaforskning, de seneste 20 års klimadebat og svage punkter ved konspirationsteorier generelt.
Jesper Munk har kompetencer indenfor videoproduktion og formidling, en række nyttige kontakter blandt klimaforskere samt en bred viden om diverse klimamodstanderes forsøg på at påvirke den offentlige debat.
Fremgangsmåde og tidsplan
Projektet omfatter research og tekstskrivning, interviews med eksperter og renskrivning af disse, opsætning af hjemmeside og tekster, infografik og andre illustrationer samt produktion af de 18 videoer. Dertil kommer markedsføring af materialet og efterfølgende kommunikation og opdateringer.
Indholdet udarbejdes af KlimaHubs arbejdsgruppe og skal løbende testes i samarbejde med interviewpersoner og undervisere. Den færdige hjemmeside og undervisningsmaterialet bliver gradvist offentliggjort og markedsført 4-6 måneder efter, at vi har fundraiset de nødvendige midler.
Bilag
Tidlig flyer om projektet. (arbejdstitlen var på dette tidspunkt “Klimaforskning vs. fake news”)
Senest opdateret 10. september 2019.