Annegrethe Jørgensen: Vi har hørt, at vi flyver som aldrig før, og at rekordmange var afsted i efterårsferien.
Er vi seniorer med til at drive den udvikling? På trods af klimakrisen og på trods af vores egne børn og børnebørns klimabekymring?
Henrik Majlund Toft rejser 400 år ud i fremtiden, til tiden efter den meget store fælleds tragedie. Dengang nogle – dem, der ejede mest – havde overudbyttet ressourcerne så groft, at Kloden var ved at bryde sammen.
Men man kan godt styre forbruget af fælles ressourcer …
Interview med Thomas Meinert Larsen: I 2050 er der ikke et kommunistisk styre i Danmark, hvor alle har det samme. Der er stadig forskel på uddannelse og på indkomst og på alle mulige andre parametre. Og nogle har flere ressourcer, og nogle har meget, meget få ressourcer …
Interview med Marcus Høgsbro Ottosen: I 2040 må de leve med en stor eksistentiel usikkerhed. Hvordan bliver det for de voksne, når de bliver gamle? Hvordan bliver det for deres børn?
Alligevel lever de et ret fint liv, og de er – paradoksalt nok – mere glade og lykkelige. Hvad er der sket?
Annegrethe Jørgensen: Mit barnebarn er én af dem, som har stået længe og mange gange og set beundrende på, når de store anlægsmaskiner arbejder. Hvad han ikke sanser og ikke ved er, at de herlige maskiner kører på diesel og prutter CO2 ud i tonsvis i atmosfæren …
Bjørn Tving Stauning: Landbruget tog også venlig imod os. Der er virkelig gang i mange miljøforbedringer. Ingen tvivl om at bestræbelserne er store. Der var heller ingen bortforklaringer. Problemerne er kendte. Lysten til at lave noget om er til gengæld noget fraværende …
“Jeg holder mig til kampen med at få spinatfrø til at spire.” Sådan skrev en praktivist på Instagram i maj.
Lyder det småt, synes du? Læs mere her og kom til os med de gode historier om praktivismen. Den har vi meget brug for, hvis vi skal redde verden – sammen!
Interview med Bent Mariager: Bent nærmer sig så småt alderen, hvor man kan overveje at flytte i senior-bofællesskab, men det gør han ikke.
Når han drømmer sig frem til vores bæredygtige fremtid, lander han i en anden måde at bo på – og dér er der liv i kludene!
Salmen er skrevet af Charlotte Weitze i 2013 – siden er vi heldigvis kommet en ny, mere klimavenlig samfundsmoral meget nærmere. Men klima-samtalerne har det stadig svært , for det er så nemt at komme til at moralisere på sig selv og hinanden.
Måske sku’ vi synge sammen i stedet for?