Visioner
Vores decentrale fremtid
Opfølgning på ”Fra nihilisme til et fælles nyt kompas” og ”At få mad nok – i fællesskab”.
Visioner, modeller, sund fornuft
Opfølgning på ”Min største klimafrygt er, at folk ikke bruger deres fantasi”.
Demokratisk renæssance
Opfølgning på ”Vores bæredygtige fremtid – Knud Anker Iversen fortæller” og ”Tilbageblik fra 2035”.
Ideer til den næste generation
Opfølgning på ”Efter den grønne omstilling” og ”Da folk rykkede sammen i bussen”.
Thrutopia 2024 – Fra sammenbrud til gennembrud
Debat om fremtidsvisioner med Xenia Duffy, Denis Rivin og Solveig Roepstorff. Vi kommer rundt omkring fremtidige sammenbrud, psykisk sundhed, regenerativ tankegang, planetær bevidsthed, social ulighed, menneskets natur, cykelstier, virksomheder og hvordan de kan fremtidssikres, teknologiske fremskridt og spisekastanjer.
Fælledens tragedie – og senere
Henrik Majlund Toft rejser 400 år ud i fremtiden, til tiden efter den meget store fælleds tragedie. Dengang nogle – dem, der ejede mest – havde overudbyttet ressourcerne så groft, at Kloden var ved at bryde sammen.
Men man kan godt styre forbruget af fælles ressourcer …
Djursland år 2418
Interview med Henrik Majlund Toft: Vi er i tiden efter “den store uro” med verdensomspændende krige, udløst af kamp om de ressourcer, der var tilbage. Det går ikke at overudnytte dem, men mennesket er stadig tilbøjelig til at dyrke egne interesser …
At finde fodfæste
Interview med Xenia Duffy: Vi er vant til, at (næsten) alle har deres egen bil, deres egen græsslåmaskine og deres egen af alting.
I 2040 har de måttet sande, at alle ikke har alting. Så de deler og låner og bytter …
Når de globale værdikæder bryder sammen
Interview med Xenia Duffy: Når Xenia rejser ud i fremtiden – til 2040 – og fortæller om virksomheder, der klarede at omstille sig, og virksomheder, der gik ned, handler det mere om nødvendigheder end om værdier.
Efter energiskiftet
Interview med Denis Rivin: Når de fossile brændsler er afløst af vedvarende energi, og vi har nærmest ubegrænset adgang til (vedvarende) energi – hvad gør vi så? Hvad kan vi så opbygge?
Denis Rivin fra #ActualNews rejste til 2042 og kom tilbage med et godt bud …
Fra sammenbrud til gennembrud
Interview med Denis Rivin: Vi lever i en virkelighed, som er totalt bundet op på de fossile brændsler. Mad, boliger, transport, hvordan vi arbejder og holder fri. Hvordan skal vi klare den grønne omstilling mentalt – med de udfordringer og problemer, som kommer undervejs?
Året er 2078 – et digt
Henrik Majlund Toft: Året er 2078. På børserne stiger kursen på autentisk jord, og prisen for et kilo har nu oversteget prisen på guld …
Hvad handler det om – Thrutopia
Utopien om det bæredygtige samfund giver håb i trange tider, når politikerne handler for sent og for langsomt. “Eskapisme!” siger kritikerne. Dystopien skræmmer med sine helvedssyner af en verden, der brænder, drukner og blæser væk. Findes der en 3. vej?
Efter den grønne omstilling
Interview med Thomas Meinert Larsen: Hvornår kommer den næste oversvømmelse eller ekstremstorm? Bor man sikkert nok til at klare den? Har man nok af dette eller hint, som pludselig kan være væk fra hylderne i supermarkedet?
Livet i 2050 er præget af utryghed – og alles kamp mod alle?
Da folk rykkede sammen i bussen
Interview med Thomas Meinert Larsen: I 2050 er der ikke et kommunistisk styre i Danmark, hvor alle har det samme. Der er stadig forskel på uddannelse og på indkomst og på alle mulige andre parametre. Og nogle har flere ressourcer, og nogle har meget, meget få ressourcer …
Odsherred i 2043 – utopien
Jonathan Sandström: Hvad er opskriften på det gode liv på landet? “Landsbyerne er blevet mere levende fordi der er kommet mødesteder for både børn og voksne og bedre vilkår for fællesskabsejede løsninger. Flere af de større landsbyer har fået energifællesskaber …”
Odsherred i 2043 – dystopien
Jonathan Sandström: Annebergparken blev inddraget til asylområde, men udsigterne til at blive genhuset og integreret i kommunen er lange, da priserne på materialer og energi er eksploderet efter den seneste “ressourcekrig”. Derfor befinder mange desperate og ulykkelige individer sig nu i et limbo.
I 2040 har naturen fået plads
Rosanna Børsting: I 2040 er det en selvfølge, at vi ikke uhæmmet kan asfaltere landet og havet. At livet på land og i havet har værdi i sig selv, og at robuste økosystemer er en vigtig medspiller i et klima, som ændrer sig.
Men koralrevene er kommet i historiebøgerne …